Velkommen til
Liga stævne for H-Både & Åbent stævne for Melges 24
Brejning Båd Klub
16.-17. september 2023
Hej H-Båds sejler.
I skrivende stund står sommerferien for døren for de fleste af os og det tid til at kigge på tilmeldingen til Liga-stævnet for H-Både i Brejning, som noget nyt vil stævnet også være udbudt som et åbent stævne for Melges 24.
Vi vil håbe, at I alle får en dejlig sommer og at sejlervejret er med alle dem, der ønsker at udforske vores dejlige farvande i ferien. Slå endelig et slag ind omkring havnen i Brejning, hvis i kommer på disse kanter. Der er altid en dejlig sommerstemning i vores hyggelige havn, som jeres familier så også kan opleve og så kunne det jo være, at I rendte på nogle af vores lokale sejlere, som I har mødt, ved tidligere stævnebesøg i Brejning.
I Brejning Båd Klub, vil vi være klar til at afvikle stævnet for jer d. 16. og 17. september 2023. som tidligere her i Brejning, har vi en trofast skare af hjælpere, som gerne bruger en weekend på, at vi forhåbentlig får et godt stævne med fokus på sportslige gode sejladser og gode timer sammen på land. Ve håber at der er aftaler i hus med både en bane leder og protestformand, som begge har været stor erfaring med afvikling af stævner og i år får det jo en ekstra dimension ved at der er to bådtyper som kommer til at dyste.
Sejladserne foregår som tidligere i farvandet tæt på havnen og det gør jo, at der er kort ”transporttid” til og fra banen og den ekstra sidegevinst er, at sejladserne er meget tilskuervenlige, da enten top- eller bundmærke vil være placeret i umiddelbar nærhed af havnen, alt efter vindforholdende.
Der arbejdes som altid med at få sponseret så meget som muligt til stævnet, så vi kan tilbyde god service, gode måltider og fine præmier og det til et overkommeligt tilmeldingsgebyr.
Begge bådtyper har afviklet deres lokale og nationale mesterskaber, så der er nok ved at danne sig et billede af en form for rangliste i de enkelte klasser.
Vi håber at stævnet i Brejning vil bidrage med nogle spændende dueller bådene imellem og der vil jo altid være mulighed for at kæmpe om inden byrdes placeringer.
Vi håber som altid at der er mange sejlere der, igen i år, vælger at tage turen til Brejning og denne gang er vi jo også sikre på at der kommer nye sejlere, som ikke har været til stævne i Brejning tidligere, da det er første gang vi afvikler et stævne for Melges 24 klasse.
På gensyn i Brejning
Med sejlerhilsen
Lars Dalegaard
Stævneleder, Brejning Båd Klub
Vejledende program.
Fredag d. 15.9. 2023
Kl. 16- ? Folk på havnen der viser tilrette
Mulighed for søsætning
Kl. 19-21 Registrering
Lørdag d. 16.9.2023
Kl. 7.00 Morgenmad
Kl. 8.00 Officiel åbning
Kl. 10.00 Dagens sejladser starter.
Kl. 19.00 Aftensmad.
Søndag d. 17.9.2023
Kl. 7.00 Morgenmad.
Kl. 9.30 Dagens sejladser starter.
Kl. ? Præmieoverrækkelse hurtigst muligt efter endt sejlads.
Indkvartering:
Campingvogne og autocampere kan stå på havnearealet (der betales havnepenge)
Forplejning:
Der serveres morgenmad og madpakker lørdag og søndag, samt aftensmad lørdag. Dette er incl. i startgebyret for 3 besætningsmedlemmer.
Derudover vil der være mulighed for at handle i pølsevognen på havnen.
Havneplads:
Deltagende både kan efter aftale med FBL ligge gratis i havnen under stævnet
Er der opgaver med søsætning eller kran, før eller efter stævnet, vil vi prøve at være behjælpelige med dette.
Yderligere information:
Lars Dalegaard: lars.dalegaard@gmail.com