Slider

Velkommen til
Liga stævne
Brejning Båd Klub
21.-22. september 2019

Hej H-Båd sejler

Sommerferierne er for de fleste af os ved at være fortid og som i H-Båds sejlere ved, så er det tid til at kigge på tilmeldingen til Liga-stævnet i Brejning.

Det har forhåbentlig været en god sommer for alle og det har vel været en af de somre, hvor sejlervejret har været hele skiven rundt, meget vind, ingen vind, sol, meget sol og varme og i perioder har vi jo også fået vand, i visse områder i rigelige mængder. Det er hvis det, man kalder en dansk sommer.

I Brejning Båd Klub, vil vi være klar til at afvikle stævnet for jer d. 21. og 22. september 2019. I Brejning har vi en trofast skare af hjælpere, som gerne bruger en weekend på at skabe et godt stævne med fokus på sportslige gode sejladser og gode timer sammen på land.

Sejladserne foregår som tidligere i farvandet tæt på havnen og det gør jo, at der er kort ”transporttid” til og fra banen. Den ekstra sidegevinst er, at sejladserne er meget tilskuervenlige, da enten top- eller bundmærke vil være placeret i umiddelbar nærhed af havnen, alt efter vindforholdende.
Der arbejdes som altid med at få sponsoreret så meget som muligt til stævnet, så vi kan tilbyde god service, gode måltider og fine præmier og det til et overkommeligt tilmeldingsgebyr.

Der er ved at være opbygget en rangliste, for de sejladser som er sejlet, men som alle ved, så er ligasejladserne ikke afgjort, inden det sidste stævne er sejlet. Så der skal bare kæmpes om de gode placeringer og jo flere sejladser man deltager i, jo bedre er chancerne for en topplacering.

Vi håber at se mange af jer, som har deltaget tidligere og også gerne sejlere, som vælger at deltage i Brejning for første gang.

På gensyn i Brejning
Med sejlerhilsen

Lars Dalegaard
Stævneleder, Brejning Båd Klub

Vejledende program

Fredag d. 20.9. 2019
Kl. 16- ? Folk på havnen der viser tilrette
Mulighed for søsætning
Kl. 19-21 Registrering

Lørdag d. 21.9.2019
Kl. 7.00 Morgenmad
Kl. 8.00 Officiel åbning
Kl. 10.00 Dagens sejladser starter.
Kl. 19.00 Aftensmad.

Søndag d. 22.9.2019
Kl. 7.00 Morgenmad.
Kl. 9.30 Dagens sejladser starter.
Kl. ? Præmieoverrækkelse hurtigst muligt efter endt sejlads.

Indkvartering:
Campingvogne og autocampere kan stå på pladsen til normal takst.

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde indkvartering på efterskolen i år.

Forplejning:
Der serveres morgenmad og madpakker lørdag og søndag, samt aftensmad lørdag. Dette er incl. i startgebyret for 3 besætningsmedlemmer, for øvrige deltagere/gæster betales kr. 150,- .

Derudover vil der være mulighed for at handle i pølsevognen på havnen.
Af hensyn til planlægning bedes ønsket forplejning påført tilmeldingsblanket.

Havneplads:
Deltagende H-både kan efter aftale med FBL stå på pladsen og ligger gratis i havnen i ugen op til og under stævnet

Er der opgaver med søsætning eller kran, før eller efter stævnet, vil vi prøve at være behjælpelige med dette.

Yderligere information:
Lars Dalegaard:  lars.dalegaard@gmail.com

Dreams WebTools webudvikling af hjemmeside