17.-18. september 2022

BBK CUP 2022 er afsluttet  efter 2 dage med 8 gode sejladser og masser af socialt samvær på land.

Vinderen blev:

DEN 597 Claus Høj Jensen,  Frederik D. Hansen og Rasmus Andresen fra Herslev

Efterfulgt af :

DEN 535 Poul Jensen, Svend Jørgensen og Lars Christiansen fra Thisted

DEN 619 Thomas Sennels, Thomas Hannibal og Michael Damborg fra Århus

Stævnet var afsluttende stævne for VM ranglisten som blev vundet af

DEN470 Mads Korsgaard, Frederik Korsgaard og Jesper Jensen

Formanden for H-bådsklubben Gitte B. Pedersen sluttede af med at takke Brejning Båd Klub for afvikling af et godt stævne og takkede alle de frivillige for en stor indsats.

18.9. kl. 11.57

Feltet har fået afviklet 2 sejladser i jævn vind

17.9. kl. 18.15

Dagens sejladser er afsluttet og sejlerne venter på at middagen serveres kl. 19.

Der blev afviklet 4 sejladser, de første i let vind, i løbet af dagen øgede vinden til 8-9 m/s.

I morgen starter dagens sejladser kl. 9.30.

17.9. kl. 11.30

VM udtagelsesstævnet for H-både er igang. 

1 sejlads er afviklet i let vind.

Resultater fra sejladserne kan følges løbende her på siden.

Hej H-Båds sejler.

I skrivende stund står sommerferien for døren for de fleste af os og som i H-Båds sejlere ved, så er det tid at kigge på tilmeldingen til Liga-stævnet i Brejning.

Endelig ser det ud til, at vi kan få lov at afvikle stævner igen, efter alt den Corona postyr med et hav af ristriktioner, hvor det stort set ikke har været muligt at afvikle sådanne stævner. Så lige nu er vores største ønske, at det bliver muligt at afvikle et stævne uden restriktioner, det vil være virkelig træls hvis Corona vender tilbage i en udbredelse, hvor den igen giver nedlukninger.

Vi vil håbe, at I alle får en dejlig sommer og at sejlervejret er med alle dem, der ønsker at udforske vores dejlige farvande i ferien. Slå endelig et slag ind omkring havnen i Brejning, hvis i kommer på disse kanter. Der er altid en dejlig sommerstemning i vores hyggelige havn, som jeres familier så også kan opleve og så kunne det jo være, at I rendte på nogle af vores lokale sejlere, som I har mødt, ved tidligere stævnebesøg i Brejning.

I Brejning Båd Klub, vil vi være klar til at afvikle stævnet for jer d. 17. og 18. september 2022. I Brejning har vi en trofast skare af hjælpere, som gerne bruger en weekend på, at vi forhåbentlig får et godt stævne med fokus på sportslige gode sejladser og gode timer sammen på land. Der er aftaler i hus med både en bane leder og protestformand, som begge tidligere har været aktive ved afvikling af H-Båds stævner.

Sejladserne foregår som tidligere i farvandet tæt på havnen og det gør jo, at der er kort ”transporttid” til og fra banen og den ekstra sidegevinst er, at sejladserne er meget tilskuervenlige, da enten top- eller bundmærke vil være placeret i umiddelbar nærhed af havnen, alt efter vindforholdende.

Der arbejdes som altid med at få sponseret så meget som muligt til stævnet, så vi kan tilbyde god service, gode måltider og fine præmier og det til et overkommeligt tilmeldingsgebyr.

De stævner, der har været indtil videre i år, betyder, at ranglisten begynder at tage form, men som alle ved så er ligasejladserne normalt ikke afgjort inden det sidste stævne er sejlet. Så der skal bare kæmpes om de gode placeringer og jo flere sejladser man deltager i, jo bedre er chancerne for en topplacering.

Vi håber at se mange af jer som har deltaget tidligere, men også sejlere som vælger at deltage i Brejning for første gang.

På gensyn i Brejning

Med sejlerhilsen
Lars Dalegaard
Stævneleder, Brejning Båd Klub

Vejledende program.

Fredag d. 16.9. 2022
Kl. 16- ?          Folk på havnen der viser tilrette
                      Mulighed for søsætning
Kl. 19-21         Registrering

Lørdag d. 17.9.2022
Kl. 7.00           Morgenmad
Kl. 8.00           Officiel åbning
Kl. 10.00         Dagens sejladser starter.
Kl. 19.00         Aftensmad.

Søndag d. 18.9.2022
Kl.  7.00          Morgenmad.
Kl.  9.30          Dagens sejladser starter.
Kl.       ?           Præmieoverrækkelse hurtigst muligt efter endt sejlads.

Indkvartering:
Campingvogne og autocampere kan stå på havnearealet.

Forplejning:
Der serveres morgenmad og madpakker lørdag og søndag, samt aftensmad lørdag. Dette er incl. i startgebyret for 3 besætningsmedlemmer.
Derudover vil der være mulighed for at handle i pølsevognen på havnen.

Havneplads:
Deltagende H-både kan efter aftale med FBL ligge gratis i havnen under stævnet

Er der opgaver med søsætning eller kran, før eller efter stævnet, vil vi prøve at være behjælpelige med dette.

Yderligere information: 
Lars Dalegaard:  lars.dalegaard@gmail.com