Privatlivspolitik

Foreningen Brejning Lystbådehavn Version 01 – rettelsesdato 09/10/2025 Bemærk: I teksten benævnes vores medlemmer og gæster med fællesbetegnelsen ”kunder”. Dette matcher de benævnelser, der anvendes i vores økonomi- og havnestyringsprogrammer.

Dataansvarlig

Vi er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi behandler om vores kunder og samarbejdspartnere. Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. Brejning Strand 11 7080 Børkop CVR-nr. 28618980 DPO: Det er ikke et krav, at vores forening har en ekstern DPO (uafhængig GDPR-rådgiver). Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via mail: formand1fbl@gmail.com.

Besøg på hjemmeside

Vores hjemmeside, https://brejninghavn.dk, anvender ikke cookies. Personoplysninger der opbevares, vedrører alene vores ydelser. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med kommunikation. Vi behandler følgende almindelige oplysninger: navn, adresse, e-mail, telefonnummer. Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vi sletter vores kommunikation med dig, når det står klart, om du ønsker vores ydelser eller ej. Skulle der i et særligt tilfælde opstå et behov for at opbevare dine personoplysninger i længere tid, så vil dette kunne være tilfældet. Har du spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, så kan du kontakte os via: formand1fbl@gmail.com.

Behandlingsaktiviteter

Som dataansvarlig jf. GDPR har vi følgende behandlingsaktiviteter:

Kunder

Vi har behov for at kommunikere med vores kunder for at sikre, at ydelser leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende. Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Når ydelsen er leveret og eventuelle udeståender afsluttede, slettes personoplysningerne umiddelbart herefter.

Nyhedsinformation

Vi sender efter behov relevante oplysninger per sms eller e-mail vedrørende havnen og/eller medlemskab. Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger (telefonnummer, mailadresse) i forbindelse med nyhedsinformation er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Bogføring

Vi skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, ydelsesbeskrivelse. Vores hjemmel til at behandle personoplysninger til bogføringen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter, at et regnskabsår er afsluttet.

Databehandlere

Vi har samarbejdspartnere og leverandører, hvoraf nogle kan være databehandlere. Eksterne leverandører kan f.eks. levere systemer til at organisere vores arbejde, services, rådgivning, IT-hosting eller markedsføring. Vi anvender pt. havnestyringsprogram, regnskabsprogram samt Microsoft-programmer. Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger behandles ordentligt. Derfor stiller vi krav til vores samarbejdspartnere, som skal garantere, at dine personoplysninger er beskyttet. Vi indgår aftaler med alle virksomheder (databehandlere), der håndterer personoplysninger på vores vegne, for at sikre sikkerheden af dine data.

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand.

Profilering og automatiserede afgørelser

Vi foretager ikke profilering eller automatiserede afgørelser.

Tredjelandeoverførsler

Vi benytter som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS eller som opbevarer data i EU/EØS. I nogle tilfælde kan der benyttes databehandlere udenfor EU/EØS, hvis disse kan give dine personoplysninger en passende beskyttelse.

Behandlingssikkerhed

Vi holder behandlingen af personoplysninger sikker ved at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Vi har lavet risikovurderinger af vores behandling af personoplysninger og indført nødvendige foranstaltninger for at øge sikkerheden. En vigtig del af vores sikkerhedsarbejde er at holde medarbejderne opdaterede om GDPR gennem løbende gennemgang af vores procedurer.

De registreredes rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt yderligere oplysninger herom.

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til det, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, med henblik på retskrav, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til dataportabilitet

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få dem overført til en anden dataansvarlig uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk.

Tilbagetrækning af samtykke

Foreningens brug af persondata ligger indenfor GDPR’s interesseafvejningsregel, og det er derfor unødvendigt at indhente et særskilt samtykke. Vi benytter derfor ikke samtykkeerklæringer, da det medfører yderligere administration og dokumentation. Hvis vores behandling af dine personoplysninger skulle være baseret på dit samtykke, har du dog altid ret til at trække dit samtykke tilbage.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Bestyrelsen

Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.