DGI førstehjælp målrettet havkajakroere

DGI førstehjælp målrettet havkajakroere blev en succes med et fuldt hold af deltagere fra BBKK og andre klubber, fra bla. Nibe- og Gl. Ry Kajakklub.
Underviser var erfarne Chresten Krogh fra DGI-kajak, hvor undervisningen vekslede mellem teori og praktiske øvelser i klubhuset, men deltagerne var også friske på et tilbud om, at gå på fjorden og kæntre, for at simulere en nødsituation. Hvordan bugserer man en roer i land, hvordan vender man en kajak med roer i, uden selv at kæntre. Hele holdet på 10 fik god sparring under kurset, og samtidig knyttes gode kontakter mellem klubberne, så flere ture i nyt rovand planlægges. Vi glæder os til at ro med hos Gl. Rye Kajakklub på en af deres roture.
Her lidt om kursets indhold:
PROGRAM
Førstehjælp ved hjertestop.
Førstehjælp ved ulykker
Førstehjælp ved temperatur påvirkninger
Førstehjælp ved akutte sygdomme.
Førstehjælp ved Livstruende blødninger.
Om formiddagen arbejder vi med Førstehjælp ved Hjertestop.
Herefter frokostpause.
Om eftermiddagen kan vi flytte en del af kurset ud på vandet, eller i vandkanten, hvor vi arbejder med:
Førstehjælp ved temperatur påvirkninger
Førstehjælp ved akutte sygdomme.
Førstehjælp ved Livstruende blødninger.
Til aktiviteterne på vandet skal i medbringe:
Kajak, pagaj, pumpe, paddlefloat, bugserline.
Ro tøj der passer til årstiden.
Bemærk, det er ikke et pensumkrav at vi er på vandet, men det er ofte meget gavnligt at føre førstehjælpen ud, der hvor uheld sker, i vores tilfælde til søs.
Aktiviteter på vand:
Støttet bugseringer af tilskadekommen.
Kontakt bugseringer.
Anlægge forbindinger til søs.
Understøtte hånd, arm skuderskader.
Demonstration af oprul af bevidstløs eller skadet roer.
Demonstration af opvarmning af let hypoterm roer, herunder aktiv og passiv opvarmning.
Kurset var GRATIS for medlemmer af BBKK, dækket af midler fra TrygFonden. Vi fortsætter med flere aktiviteter og kurser i sommerhalvåret i samarbejde med DGI-kajak.